Hej klasse (fællesindlæg af Alma og hendes mor, klokken er mange…)

I dag har  vi været inde og se et spøgelseshus: Winchester Mystery House. Det blev bygget af Sarah Winchester og havde før jordskælvet i 1906 over 700 værelser. Jordskælvet fik en stor del af huset til at styrte sammen, så i dag har det “kun” 160 værelser. Vi så de 110 på en rundvisning.

Sarah var en klog og dygtig kvinde. Hun og hr. Winchester – riffel-familien – forelskede sig vildt i hinanden og blev gift. De fik ét barn: En datter, som var syg. Hun kunne ikke fordøje protein og døde af sult, da hun var seks uger. Det var en stor sorg for Sarah, men det blev værre. Hendes mor døde, og få måneder efter døde hendes mand. Få måneder senere døde begge svigerforældre. I løbet af et år havde Sarah mistet sin familie, og hun sørgede resten af sit liv.

Hun gik til en spiritist og fik at vide, at alle ulykkerne skyldtes ånderne fra alle dem, der var blevet dræbt af Winchesterriflerne, og at den eneste måde at undgå dem på var at bygge et hus, som aldrig blev bygget færdigt. Så det gik Sarah i gang med. Hun var selv arkitekt på byggeriet; eller rettere, ånderne var. Hver aften låste hun sig inde i et særligt værelse og snakkede med sine åndelige vejledere, som gav hende morgendagens byggeplaner. Der var 13 tømrere i gang 24 timer i døgnet hver eneste dag i 38 år, og Sarah sov i et nyt værelse hver nat for at snyde ånderne. Der er trapper, der ikke fører nogle steder hen, vinduer i gulvet og døre, der lukker op til det tomme ingenting.

Byggeriet blev udført med de fineste materialer, der kunne skaffes, og Sarah havde så mange ekstra byggematerialer liggende, at der i dag er nok til at reparere huset de næste 70 år.

Huset havde indlagt strøm (dog ikke i alle værelserne), rindende vand, toiletter og sågar statens første brusebad. Desværre var der kun Sarah, tjenestefolkene og håndværkerne til at nyde godt af det. Bortset fra en niece, som boede hos hende en kort årrække, levede Sarah alene og modtog aldrig én eneste gæst i sit enorme hjem.

Hej klasse

I dag kørte vi i sporvogn, det var rigtig sjovt, fordi vi fik de gode pladser. Man kunne sidde  udenfor, det gjorde vi. Mig, min far og min lillebror Carl  var ude at sejle, en rundvisningstur. Vi så Golden Gate Bridge og Alcatraz. Det er en fængselsø. I gamle dage blev den brugt til at holde mordere og virkelig slemme folk fanget. Der var fængselsstraf for at hjælpe nogle fanger med at slippe væk 🙁

Forældreinfo: 
Alcatraz blev i starten (fra 1850) brugt af den amerikanske hær, som også var dem, der fandt på at bruge stedet som fængsel. Der er meget strøm i vandet rundt om øen, så det er umuligt at svømme væk. I 1933 blev fængslet overdraget til FBI og brugt til meget farlige fanger. Der var krise i samfundet, folk var fattige, så kriminaliteten steg, og derfor manglede man plads i fængslerne.

Alcatraz var det værste af alle fængslerne. Fangerne havde ret til mad, tøj, læ og tilsyn af læge. Alt andet var privilegier, som de skulle gøre sig fortjent til. Hvis en fange opførte sig dårligt, kunne han sættes i en celle, hvor der hverken var vinduer, lys, seng eller noget at beskæftige sig med. I 1963 blev fængslet lukket. Nu er det en turistattraktion, og millioner af mennesker har i årenes løb været på øen for at se, hvordan fangerne levede.